Forberedelse
Det hele startede juni 2014, hvor snakken faldt på drømmen om at rejse sammen med børnene. Efter lange snakke og en stor mængde tankevirksomhed besluttede vi at kontakte Jysk Rejsebureau. Føste udkast blev lavet til en rejseplan og efter flere samtaler med konsulenten, fik vi det justeret til efter ønsker. Vi gik fra at få en fuld planlagt rejse, til selv at overtage bestillingen af fx. hoteller, oplevelse og meget andet. Der er brugt mange timer på at studere seværdigheder, bilpriser, forsikring, dialog med banken om betalingskort, housesitting, kommunikation med familiemedlemmer og venner i de lande vi skal besøge.
Nu er der planlagt rejse fra december 2014 - marts 2015😀
Forberedelse af vores børn Frederikke ( 13 år) og Rasmus ( 9 år) har været både lige til og lidt af en udfordring. Vores unger er typiske all incl hotelgæster og det er den verden de taler ud fra. Verden er ernorm og på samme tid en uoverskulig størrelse. Især vores datter har haft sine bekymringer om at forlade venner, slippe håndbolden i tre mdr. og måske gå glip af forberedelserne til konfirmationen. Rasmus tager mere tingene som det kommer. Det at slippe for skolen i tre mdr er en fest, og vennerne har nok ikke ændret sig så meget, når vi er tilbage. Til hans store skuffelse må vi underette ham om at der er undervisningspligt og at lektierne rent faktisk skal med i tasken :-) I skrivende stund tror jeg vi er ved at være så klar på børne niveau som vi kan være, når der er en mdr til vi skal afsted.
I voksen-regi har vi begge orlov/ ferie/ afsp fra vores job. Der skal lyde en tak til vores arbejdsgivere for at give orloven! Vi bruger mange af vores aftentimer på at drøfte hvilken rækkefølge oplevleserne skal komme... og vi har ingen ide om det giver mening eller ej, når vi kommer på landevejen. Heldigvis er der mange fantastiske gode rejebeskrivelser at få inspiration fra og Trip-Advisor giver nogle ok hint om kvalitet. Forventningens glæde er fantastisk og giver god energi på de efterhånden mørke aftener.